Skip to the content

Målesystem til øl

Målesystem til øl

Salg af øl fra tankvogn til restauranter: IT-løsninger og målesystemer

POUL TARP A/S’ løsninger til øltankvogne er baseret på kundelister, som bryggeriet udarbejder på baggrund af modtagne ølordrer. Listerne indeholder information om restaurantens adresser, ønsket øltype og mængden af bestilt øl.

Data til og fra tankvognen styres af det webbaserede IT-system “Beer on the Road”.

Kundelisten danner grundlag for ruteplanlægningen, der tager højde for følgende parametre: rutelængde og laveste omkostning.

Tankvognen lastes med de bestilte øltyper, og IT-systemet giver bryggeriet information om mængden af øl, der er lastet på hver enkelt tankvogn.

Førerhuscomputeren registrerer:

  • Øltype

  • Leveret mængde

  • Øllets temperatur

  • Tankvognens nummer

  • Tankens nummer

Alle registrerede data udskrives på en kvittering til restauranten og overføres samtidig til IT-systemet.

 

Målesystemet:

Målesystemet i tankvognen sikrer, at den øl, der leveres til restauranterne, er fri for luft, og kontrollerer, at den korrekte mængde og type øl leveres. Temperaturen i tankvognen måles løbende, og CO₂-trykket overvåges og reguleres i hvert af tankvognens rum.

Når tankvognen vender tilbage til bryggeriet, tømmes resterne af øl i beholderne. Den tilbageværende mængde måles og registreres som “returneret øl”, der herefter kasseres.

Det er muligt at tilslutte målesystemet til rengøringssystemet (CIP-systemet). Mængden af vand og vandets temperatur, der bruges til rengøringen, måles og registreres.

.